Bosteds-ID: mh16219
8 Sengeplasser
3 Soverom
Vann : 200 Meter
Højtbeliggende sommerhus i et dejligt naturområde med udsigt over Limfjorden. Huset er meget handicapvenligt med kørerampe helt op til huset, brede døre og lave dørtrin samt stort badeværelse. Huset er opført i spændende, utraditionel stil og indrettet med masser af lysindfald, bl.a. vinduer langs gulvet. Kombineret med stuen er der stort, moderne køkken med indbygningsovn, keramisk komfur, køle/frys og opvaskemaskine. Stuen er møbleret med komfortable møbler og fladskærms-tv med parabol. Der er ekstra tv i et af soveværelserne. Fra såvel huset som grunden er der udsigt over området og Limfjorden. Der er udendørsbruser med koldt og varmt vand samt udekøkken med betonbordplade, ligeledes med koldt og varmt vand. Halvdelen af husets skur står til lejernes rådighed og kan aflåses. Det er muligt at åbne og lukke for den overdækkede del af terrassen, der er placeret mellem hovedhuset og de 2 soveværelser. På terrassen kan I nyde udsigten i naturskønne omgivelser mens aftensmaden tilberedes på grillen. Børnene kan trygt boltre sig på den store grund med gyngestativ og fodboldmål.