Stuen er hvidmalet og hyggeligt indrettet og opdelt med en halvmur i en sofaafdeling og en spiseafdeling. Der er brændeovn, TV med danske kanaler og gratis internet.
Der er et åbent, praktisk indrettet køkken med opvaskemaskine i forbindelse med stuen. Der er gulvvarme i badeværelset, og huset har to toiletter og varmepumpe.
Der er 3 gode værelser med dobbeltsenge. Der er barnestol og barneseng til rådighed.
Huset har både en åben og en overdækket terrasse, så man næsten kan være ude i al slags vejr, ligesom der er en grill til rådighed.
Huset ligger i Vesterlyng kun ca. 700 meter fra Nyrup Bugt, og den hyggelige indkøbsby, Nykøbing Sjælland, med både butikker og restauranter ligger kun to kilometer væk.