100 meter fra Vesterhavet i den hyggelige havneby Thorsminde kan I nu leje dette herskabelige fritidshus. Huset har en unik beliggenhed med frit udsyn til klitterne. Huset er totalrenoveret af Arkitektfirmaet A2, Holstebro og indeholder entre med god trappe til 1. sal, hvidt designkøkken med Miele hvidevarer i åben plan med stuen, flot skifergulv, god spiseplads, brændeovn, sofagruppe og gode lænestole. I stueplan er der soveværelse med god dobbeltseng og en suite badeværelse. På 1. sal er der 2 trægulvsbelagte soveværelser med dobbeltsenge, hvert med sit eget en suite badeværelse, toilet og adskilte bruserum. Det ene soveværelse har adgang til flot tagterrasse med klitudsigt.
Grunden på 956 kvm. har græsplæne, flot indkørsel og flere gode terrasser, hvoraf en er overdækket. Grunden er omkranset af stakit, der er med til at skabe en hyggelig atmosfære og gode lækroge.
Til huset er der et godt bryggers, med vaskemaskine og tørretumbler. Huset ejer sætte stor pris på kvalitet, hvilket kan ses både i valg af klinker, møbler, kunst på væggene, Bose lydanlæg og Miele hårde hvidevarer.