Destinasjoner
Kontakt
Favoritter
Huseier
Feriebolig i Oskarshamn N

7 Sengeplasser

3 Soverom

Vann : 70 Meter

Beskrivelse

Dejligt bjælkehus med havudsigt fra den skønne, store terrasse (45 m2), hvoraf en del (10 m2) er overdækket. Huset ligger i Misterhult skærgård, som sandsynligvis er et af Sveriges smukkeste skærgårdsområder, i et vidunderligt miljø skabt til en dejlig og vellykket familieferie. Her er gratis el og gratis internet, og I har fri rådighed over en robåd.

Feriehuset er et bjælkehus med et rustikt udtryk. Der er en indbydende entre og en stor stue i åben forbindelse med køkkenet. I stuen er der et dejligt opholdsområde, en stor spiseplads og tv med parabol og tyske kanaler. Skulle det være lidt køligt en dag, kan I fyre op i den store pejs. Fra stuen er der direkte udgang til terrassen.

Der er 3 soveværelser. Det ene soveværelse har en dobbeltseng (140 cm), og de to andre er indrettet med hver sin enkeltseng. Fra disse to værelser er der dør ud til terrassen. Fra entreen er der adgang til badeværelset, der har brusebad og toilet.

Der er et mindre gæstehus med to køjesenge (4 sengepladser), hvoraf de to nok passer bedst til et barn, da de er lidt kortere end fuld længde. Gæstehuset har elektrisk opvarmning og også en kogeplade, så man kan lave sig en tidlig kop kaffe eller te.

På den store terrasse er der havemøbler, kuglegrill og en stor pejs. Her kan I nyde de vidunder-lige dage og aftener samt udsigten til havet gennem den sparsomme fyrreskov.

Rundt om i huset er der en velpasset og relativt kuperet naturgrund samt nogle små græsarea-ler, velegnede til leg og spil. Der er en lille sti, der fører direkte ned til havet og badebroen kun ca. 70 meter væk. Broen har badestige og en dejlig lille siddeplads. Ved siden af er der smukke klipper, hvor I kan nyde de solrige dage. Dette havbad egner sig bedst til øvede svømmere. Ne-de ved broen ligger robåden, som I frit kan benytte.

For børn og knap så øvede badegæster er der en meget børnevenlig og lavvandet sandstrand med broer, hoppetårne, legepladser og fine græsplæner kun ca. 300-400 meter fra huset, hvis I går langs stien (ca. 1 km i bil). Der er også en sauna, som alle i hytteområdet har adgang til. I området er der også mange gode vandrestier og en vidunderlig natur. Rundt om på kysten er der mange, små, dejlige kystbyer, hvis I har lyst til at tage på en dagstur. Feriehuset ligger tæt på "Glassriket" med flere klassiske glasværker. Til Astrid Lindgrens verden i Vimmerby er der ca. 60 km.

Velkommen til dette dejlige bjælkehus i det utroligt attraktive kystmiljø!

Fasiliteter

Soverom
  • Sengeplasser : 7
  • Soverom : 3
  • Dobbeltsenger : 1
  • Enkeltsenger : 2
Baderom
  • Baderom : 1
Fasiliteter - kjøkken
  • Kjøleskap
  • Komfyr : Elektriske kokeplater
  • Fryser
Fasiliteter - innendørs
  • Internett
  • Peisovn
  • Satelitt- / kabel-tv
  • DVD
  • Tyske kanaler
  • Radio
  • Oppvarmingsmetode : Varmepumpe
Fasiliteter - utendørs
  • Grill
  • Parkering : Ja
  • Hagemøbler
Tilgjengelighet
  • Røyking : Ingen røyking
Utsikt

Plassering av boligen

La deg inspirere av relaterte reisemål