Ejendommen byder på alt det, I har brug for - hvad enten det er for at holde en afslappende familieferie for flere generationer, den store vennegruppe eller afholde bryllup, den store familiefest.
Det er også på her, at der er alle faciliteter til rådighed for virksomheden til strategiseminar, teambuilding, chefmøder, uddannelsesaktiviteter, konferencer, events, workation etc.
Der er i alt 850 m2 i hovedbygningen og værelsesbygningen med flere store rum til bespisning, afslapning foran den store pejs, konferencerum/mødelokale, 16 værelser, 6 badeværelser og 2 ekstra toiletter samt ikke mindst det store poolrum på ca. 160 m2, hvor der er en kæmpe pool på 12x5 meter samt omklædning, sauna og møbler, hvor man kan sidde eller ligge og nyde den storslåede udsigt udover vandet udenfor panorama-vinduerne mod havet.
I parken omkring ejendommen er der rig mulighed for alverdens aktiviteter. Der er legeplads til børnene, bålplads, mange store og mindre terrasser, mulighed for fodbold og andre udendørs spil, en rigtig tennisbane samt også store hestefolde, hvor kun fantasien sætter grænser for, hvad man kan foretage sig. Ejendommen tæller i alt hele 4,5 hektar - altså 45.000 m2.
Der er parkeringspladser både ved hovedbygningen og værelsesbygningen.
Derudover er der selvfølgelig et kæmpe køkken med alt tænkeligt i udstyr. Her kan sagtens laves mad til den store middag eller fest.
I kælderen findes et stort aktivitetsrum med billard/pool-bord, bordtennis og bordfodbold samt hyggehjørne med playstation og tv.
Her kan I afholde jeres arrangement - hvad enten det er privat eller som virksomhed - helt afskåret fra omverdenen, men stadig tæt på transport og indkøb. I er altid garanteret hele ejendommen for jer selv i hele lejeperioden.