Bosteds-ID: mh72947
6 Sengeplasser
4 Soverom
Vann : 350 Meter
Arkitekttegnet sommerhus med sauna beliggende på en stor havegrund med udsigt til Horne og Helnæsbugten fra spiseplads og køkken samt terrasse.
kørestole har fuld adgang uden trappetrin. El-bil kan oplades.
Sommerhuset har et stort, lyst køkken-alrum med bl.a. opvaskemaskine og induktionskogeplade. Der er fire soveværelser, hvoraf det ene soverum nær køkken/alrum er velegnet til mindre børn nær forældrenes soveværelse, hvor dobbeltsengen kan deles som to enkeltsenge. Adskilt af en foldedør med glas kan rummet bruges som selvstændigt tv-rum, soverum til mindre børn eller en voksen. Der er et gardin, der kan trækkes for glasdøren. Både soveværelset og de to mindre soverum ved indgangen har selvstændig dør til det fri. Badeværelse med pusleplads, sauna, vaskemaskine og bruseniche. Lille gæstetoilet. Sommerhuset har trægulve og lyddæmpende loft. Sommerhuset er bl.a. udstyret med internetradio med cd-spiller, dvd-afspiller og fladskærms-tv med Boxer-kort. Der er installeret energibesparende varmepumpe, og til børnene er der høj barnestol, sandkasse, gynge og rutchebane. Der er flisedækket terrasse rundt om huset med niveaufri, kørestolsvenlig adgang fra parkering til sommerhuset uden dørtrin og indvendige 100 cm brede skydedøre. Udendørs skylleplads med lille overdækning. Ved indkørslen kan el-biler oplades med type-2 stik (16A). Sommerhuset ligger i fredelige og børnevenlige omgivelser med store fællesarealer med flot udsigt over Helnæsbugten med fælles badebro og boldbane - alt indenfor 300 meter. Der er gode fiske- og vandsport muligheder i nærheden (kajak, badning, svømning, kitesurfing) og kort afstand (1200 m) til en flot sandstrand ved Lillebælt. Udlejes ikke til ungdomsgrupper.