Bosteds-ID: mh9967
4 Sengeplasser
2 Soverom
Vann : 250 Meter
Komfortabelt kvalitetstræhus i dansk byggestil fra 2011 beliggende i OstseeStrandpark i Grömitz. Huset har panoramavinduer, møbler i moderne, skandinavisk design og træbekædte vægge og skråvægge, der får huset til at fremstå hyggeligt. Da huset er en del af serie med identiske huse, kan indretningen variere fra hus til hus. Huset har to soveværelser, en sovesofa i stuen samt barneseng og højstol. Slap af i det dejlige spabad og slut dagen af med at nyde varmen fra den hyggelige brændeovn eller med en god film i fjernsynet, der har satellit-tv. Fra stuen er der adgang til den delvist overdækkede og afskærmede terrasse, hvor I kan nyde de hyggelige stunder med solbadning eller I kan grille om aftenen.
Der er en el-bil ladestation af type Typ2-IEC 62196-2. Ladekablet min. længde 7 m skal medbringes. For biler med type 1 kontakter er der desuden brug for en adapter.
OstseeStrandpark Grömitz er et flot naturområde med buske, træer og hedeområder beliggende ca. 250 m fra den skønne sandstrand og i kort afstand til fods eller på cykel fra byens centrum. Udover den attraktive, kilometerlange strand ligger der i nærheden af strandparken også en aktivitetslegeplads, en skateboardplads samt en familierestaurant og iscafé, der er åbent i sommerperioden. Andre mulige fritidsaktiviteter i området er rideture på stranden eller et besøg i badelandet ”Grömitzer Welle“. For golfinteresserede er der også flere muligheder for at holde niveuaet ved lige. Der er er både 9- og 18-hullers golfbaner i Grömitz og andre baner i området. I kan evt. købe den såkaldte golfpakke, der giver jer adgang til 5 forskellige golfbaner i nærheden af Grömitz. I sommer-højsæsonen er Lensterstrand et livligt område, som henvender sig til en bred målgruppe.
I kan få yderligere infomation hos turistbureauet i byen. Grömitz sørger for gode rammer til en hyggelig ferie ved den skønne strand, en attraktiv strandpromenade med kunstværker og harmoniske haver og den moderne lystbådehavn samt de mange fritidsaktiviteter for hele familien. På havnepromenaden finder I en maritim legeplads til børnene. Uanset hvilket tidspunkt på året I vælger at besøge Grömitz, kan I være sikre på at få en herlig oplevelse med den flotte natur, gode restauranter og caféer samt talrige kultur- og fritidsoplevelser.